Med deres egne ord: Menneskene bag Connected Retail

Zalando-SE_Innovation_Integrated Commerce-3_16-9_0

Vores partnerbutikkers erfaringer under Cyber Week og visionen bag Zalandos løsning på, hvordan fysiske butikker kan komme online

Vi befinder os forbrugsmæssigt i den vigtigste tid på året, hvor de fysiske butikker normalt er tætpakket med ivrige kunder på udkig efter
Black Friday- og Cyber Week-tilbud. Takket være Connected Retail, Zalandos integrationsløsning mellem offline og online, kan vores partnere stadig deltage i højsæsonen og sende varer til Zalando-kunder fra deres fysiske butikker. I tredje kvartal af 2020 har vi forbundet mere end 300 butikker med Zalando. Samlet har vi nu mere end 2300 aktive fysiske butikker tilknyttet vores platform, som vi understøtter yderligere ved dels at give afkald på provisionsgebyrer, dels ved at tilbyde ugentlige udbetalinger – i stedet for månedlige – indtil udgangen af første kvartal i 2021.

Med Connected Retail får Zalandos kunder et større udvalg af varer og kan fortsætte med at handle lokalt, selvom de bestiller hjemmefra. Eftersom Connected Retail handler om partnerskab, vil vi gerne give ordet til nogle af de mennesker, der er med til at gøre dette til virkelighed: vores partnerbutikker og holdet bag integrationsløsningen.

Zalando SE_2017_Carsten Keller_01_landscape

Carsten Keller, VP Direct-to-Consumer, Zalando SE

DSC06611-Edit

Oskar Zwart, Zwart Modeschoenen

Dr. Carsten Keller, VP Direct-To-Consumer: “Jeg er overvældet over, hvor stort et salg de fysiske butikker har præsteret på vores platform under Cyber Week. For rigtig mange detailhandlere er Connected Retail i 2020 blevet en relevant løsning på, hvordan de endelig kan komme online. Det betyder utrolig meget for mig og hele holdet bag Connected Retail. I lyset af coronakrisen og al den usikkerhed, den bringer med sig, er Connected Retail en mulighed for endelig at forene online og offline og gå sammen om at udvikle fremtidens shopping. Det, vi har set i 2020 indtil nu, er selve definitionen på et rigtig godt partnerskab, der skaber en sand win-win-win-situation: for kunderne, partnerbutikkerne og Zalando.

Skobutikken O.J.M. Zwart Schoenhandel i Leerdam, Holland, tilmeldte sig Connected Retail-programmet i november 2020. Oskar Zwart, ejer af butikken, siger: “Under de nuværende omstændigheder oplever vi, at det er endnu mere vigtigt og værdifuldt end ellers, at butikker tilknytter sig onlineplatforme for at trække flere kunder til. I forbindelse med Black Friday så vi tydeligt, at der ikke kom særlig mange kunder i vores butik, men at de især bestilte online eller via Zalando. Vi har stor tiltro til kombinationen af online og offline i fremtiden og ser dette som vejen frem.”

Nurnberg_header

Thomas Weckerlein, Rudolf Wöhrl SE

Wöhrl_Connected Retail

Rudolf Wöhrl SE tilmeldte sig Connected Retail under den første coronaviruskrise i 2020. Den tyske modekæde har forbundet alle sine 30 fysiske butikker i det sydlige Tyskland med Zalando-platformen. Thomas Weckerlein, CEO, siger: “Vi har været en del af Connected Retail-programmet siden maj, og gennem dette samarbejde kan vi nå nye kunder online, sælge vores varer og generere yderligere værdifulde salg. I den aktuelle coronakrise, hvor der er færre kunder i butikkerne, arbejder alle vores butiksmedarbejdere sammen om at pakke de mange pakker hver dag og gøre onlinekunderne tilfredse. For os er samarbejdet med Zalando værdifuldt.”

Nudie Jeans har aktuelt fire butikker tilknyttet vores platform, én i Holland, to i Tyskland og som seneste tilføjelse én i Norge. Retail Manager Europe Ben Lundberg om samarbejdet: “Siden vi introducerede vores Repair Shops, har Nudie Jeans’ kundefokus især ligget på butiksmiljøet, fra den nørdede samtale om produkterne til den gratis reparation og udvalget af secondhand-denim. Samarbejdet med Connected Retail gav os mulighed for at tage nye skridt i forbindelse med den service, vi tilbyder vores kunder. Samtidig blev salget stimuleret og produktdistributionen optimeret som en del af vores generelle bestræbelser på at sikre en mere bæredygtig fremtid.

DSC08438

Heiko Ronge, PTH Group

Wormland_Connected Retail

Maria Stadler, Team Lead Account Management Connected Retail hos Zalando: “Det vigtigste for os er at tilbyde en løsning, som gør det hurtig og nemt for detailhandlere og mærker at tilknytte sig vores platform. Vi hjælper dem med tilmeldingsprocessen og udarbejder skræddersyede løsninger til enhver type partner og butiksstørrelse. Under Cyber Week modtog vi dagligt billeder fra vores partnere, der viste bjerge af pakker og glade medarbejdere, som pakkede kasser i butikkerne. Den slags varmer om hjertet og bekræfter os i, at dette er et rigtig godt partnerskab for begge parter.

PTH Group tilmeldte sig Connected Retail i 2017. Som Tysklands største franchisetager inden for modebranchen deltager PTH Group i programmet med mere end 100 franchisebutikker som f.eks. Tommy Hilfiger og Calvin Klein. “For os er samarbejdet med Zalando Connected Retail et partnerskab, som virkelig holder, hvad det lover. Et partnerskab viser sit værd i krisetider; gennem åbne samtaler i øjenhøjde og et fælles forsøg på at finde de bedst mulige løsninger for begge parter. Der oplever vi en høj grad af pålidelighed, og derfor udgør samarbejdet en stærk og profitabel alliance, selv i svære tider som nu for detailhandlen,” siger Heiko Ronge, CEO Private Textiles Holding GmbH.

DSC05160

TILMELD DIG NU HELT RISIKOFRIT